En sang om vigtige årstal og folk
(mel. Jutlandia)
Ane, 2810, maj 2009

1. Ham filosoffen Sokrates blev født i 469
I Grækenland, før vor tid
Han gik rundt og gav de gamle polissamfund stress
med nye ideer i sin samtid
"Jeg ved, at jeg ingenting ved"
Det sagde han, og folket slog ham ned

Hey ho – for årstal og folk
Og deres betydning for tiden
Det ka’ vær’ svært at huske de årstal og folk
For det er så længe siden

2. Det var i året 33 eller ca. deromkring
At Jesus gik på vandet
"Elsk din næste som dig selv & elsk også din Gud"
Det sagde han - blandt andet
Så blev han dræbt, men han blev levende igen
Og tog så hjemad til Gud og Himmelen

3. Det var i 1517 at ham Luther gav den gas
Lige midt i Renæssancen
Han smed rundt med teser, Paven måtte melde pas
Da Luther han tog chancen
Han lavede reformation
Og gjorde op med kirkens frelsesmonopol

4. I 1783 der blev den folkekære Grundtvig født
Han har os meget givet
Hans salmer og ham selv gjord’ indtryk på dem han har mødt
Han sagde: ”Elsk dog livet.
Mennesket er ingen abekat min ven,
Se det som et guddommeligt eksperiment.”

Hey ho – for årstal og folk
Og deres betydning for tiden
Det ka’ vær’ svært at huske de årstal og folk
For det er så længe siden

5. Det var i 1789 at Frankrigs bønder sagde stop
Og ville kongen fælde
Derfor slog de sig sammen og så gik de helt amok.
Der røg den enevælde
Sådan var den franske revolution
Og den var ikke til diskussion

6. Det var i 1849, faktisk lige året der
At Danmarks Grundlov blev gangbar
Gav frihed til at ytre sig og ret og meget mer’
Som for vort samfund er kostbart
FN’s menneskerettighedserklæring kom
I 1948, og den er der noget om

Hey ho – for årstal og folk
Og deres betydning for tiden
Det ka’ vær’ svært at huske de årstal og folk
For det er så længe siden

Et statement

Jeg er på det seneste blevet opmærksom på, hvor meget jeg rent faktisk synger når jeg cykler eller går rundt i det offentlige. Det har jeg tænkt lidt over, og følgende er gået op for mig:
Jeg synger eller taler med mig selv, stort set hver gang jeg cykler eller færdes alene i det offentlige. Det er lidt som om, at jeg vil provokere andre cyklister, fodgængere og bilister, fordi jeg tror, at alle hører musik, og derfor alligevel ikke kan høre mig.

Jeg siger ikke, at de skal lade være, bare, at de måske snyder sig selv for en god oplevelse...

Det er ikke nødvendigvis mig.

Små lege

Jeg går ind i mellem og tænker over oplevelser fra min barndom. Lege man legede, personer, situationer.

Fx legede min søster og jeg altid en leg med nogle store puder, vi havde. De var, på daværende tidspunkt,næsten lige så høje som os.
Legen gik ud på, at man stod oprejst og holdt puden foran sig, sådan ind til kroppen. Man skulle så lade sig falde mod gulvet men med puden som "bouncer" mens man skulle nå at sige sætningen: "Mor, det begynder at regne", inden man nåede gulvet.
Hensigten, oprindelsen, udbyttet af denne leg har jeg ingen forklaring på eller erindring om overhovedet.
Men ligegyldigt hvor hurtigt man sagde sætningen, nåede man, og jeg understreger, aldrig at sige længere end: "Mor, det begynder at re..."

Jeg havde også en gang i mellem en leg med mig selv, når jeg kørte i bus. Jeg sad og kiggede på mennesker og forestillede mig, hvad de tænkte. Det bemærkelsesværdige ved denne leg, som jeg nok ikke rigtig tænkte over dengang, er, at jeg typisk kiggede så indgående på de personer, hvis tanker jeg gengav inde i mit hovede, at de begyndte og kigge mærkeligt på mig. Det indgik selvfølgelig i de tanker jeg lod dem have, og på den måde blev jeg ofte selv en central genstand for det tankespind jeg gav dem. Måske også i virkeligheden.

Jeg havde også en leg, jeg brugte, når jeg sad til kedelige møder eller gudstjenester. Så tog jeg et blad eller en bog og forsøgte at læse lodret i stedet for vandret. Det vil sige 1. bogstav i hver linje var et ord, 2. bogstav i hver linje, osv. Det gav oftest ikke mening overhovedet, men det "sjove" var så, hvis der dannede sig et ord. Legen var utrolig kedelig, men jeg håbede nok lidt, at jeg pludselig fandt en eller anden hemmelig kode eller besked. Og det kunne da have været sjovt!

Åh ja, det var nu tider... Lad mig aldrig glemme disse lege. Måske jeg hellere skulle begynde at lege dem igen?