Fredag d. 28. december 2001, kl. 11...

Det er præcis 8 år siden i dag. Fredag d. 28. december 2001, kl. 11. Jeg var blevet sendt til lægen af min mor. Hun troede jeg havde mundherbes. Jeg var 17 år og 1 måned, og syntes, det var pinligt.
Lægen kiggede skarpt på mig, da jeg kom ind. Han har senere fortalt mig, at han troede, at jeg havde anoreksi, fordi jeg var blevet så tynd.
Han kiggede mig i munden. Stillede mig nogle spørgsmål, og så meget alvorlig ud. Så fandt han en maskine frem, der målte blodsukker, og tog bagefter en urinprøve.
Jeg fattede ikke mistanke til noget som helst, før han pludselig sagde til mig, at jeg højst sandsynligt havde sukkersyge. Mit blodsukker var så højt, at hans maskine ikke kunne måle det, og der var også en masse andre symptomer, der passede.
Jeg fik en lidt underlig fornemmelse i maven, men fattede stadig ikke så meget. Så sagde han, at jeg skulle på hospitalet, og jeg sagde ok, men spurgte hvor lang tid det tog, for jeg havde en aftale kl. 13. Så blev mavefornemmelsen ubehagelig: "Ane, du har sukkersyge, du skal indlægges med det samme!"
Han ringede efter en taxi, og derefter til hospitalet og meldte min ankomst. "Om det er akut?", hørte jeg ham sige, "det er en livsfarlig sygdom, hun skal behandles med det samme, ellers kan hun dø af det".
Jeg blev bange, ville ikke græde men gjorde det lidt alligevel. Han gav mig et akavet kram, der skulle trøste, men det trøstede ikke.

På hospitalet mødte jeg en masse forskellige fagfolk. Drop i hånden, stik i armen, hvidt tøj på. "Dit blodsukker er 43,4" fortalte de søde damer mig. Det sagde mig ingenting, men jeg kunne forstå på deres øjne, at det var meget. Jeg smilede høfligt. Min vægt var 55 kg, og med de 1,81 m de var fordelt på, kan jeg godt forstå, min læge tænkte på anoreksi... Min viden om sukkersyge var 0.
Da min far kom med de bekymrede, løftede øjenbryn på, begyndte jeg at græde lidt. Ellers var det hele egentlig også lidt spændende. Jeg havde aldrig så meget som brækket min arm, og har altid gerne villet prøve at være indlagt.

Idag er min viden om sukkersyge ret stor, blodsukkeret er ikke så højt, mens vægten er noget højere. Højden er den samme.
Jeg mindes fredag d. 28. december 2001 med et smil og en lille underlig følelse i maven... Den vil nok altid være der. Smilet har ikke altid været der, og får mig lige nu til at føle mig meget voksen og fornuftig. Og gammel.
Alligevel var jeg så optaget af at skrive dette her, at der brændte en hel sløjfe og en god del gran af min adventskrans bag mig, før jeg opdagede noget...
Helt voksen og fornuftig er jeg heldigvis ikke endnu.

Jeg undrer mig over mange ting. Noget af det, jeg undrer mig allermest over startede den dag - fredag d. 28. december 2001.