Det der med, at jorden er rund, ved man godt, når man går i 1. klasse. Men hvordan man så kan se hele verden på et fladt kort, er en lille smule forvirrende - der må da være noget på den anden side?
Og hvorfor hedder det der kæmpe hav Stillehavet? Vi kom frem til, at det må være fordi, at der er så stille og roligt derovre, hvor det ligger.
Det er lige pludselig midten af Januar og jeg har snart været lærer i et halvt år(?)! December fløj afsted, godt hjulpet på vej af julen. Med jul i skolen følger det, nogle kalder hygge, andre stress og andre igen kuller. Jeg vil ikke gå nærmere ind i hvad jeg kalder det, men lige understrege, at det er fint for mig, at Januar er sådan helt almindelig og højtidsløs.
Vi skal have noget fra hånden i matematik og det første emne i det nye år er "tal" - nærmere forstået tallenes placering i positionssystemet. Et meget vigtigt emne, lærte jeg på seminariet, og jeg har derfor brugt en del tid på at forklare, hvad de enkelte cifre i større tal beskriver. Det giver god mening for de fleste, og jo større tallene, vi kigger på er, jo sejere er det!
Noget andet sejt, vi har lært er, hvordan man afgør om et tal er lige eller ulige. Tænk, at man bare skal kigge på det bageste tal, og hvis man ved om det er lige eller ulige, så ved man også at hele det store tal er det samme!?
I en opgave i bogen, skulle man farve de lige tal blå og de ulige røde på en ganske almindelig talrække fra 0-10. En af børnene sidder og farver og kigger så pludselig overrasket op på mig og udbryder "Ej Ane?! Hvorfor har du gjort det sådan, at det er skiftevis??!"
Idet hun spurgte, blev jeg revet ud af min voksne tilværelse og i stedet gjort til herre over både matematikbogen og de lige og ulige tal. Jeg tænkte ved mig selv: "ja, hvorfor gjorde jeg det egentlig sådan at tallene er skiftevis lige og ulige?", og begyndte at overveje, hvad jeg ellers kunne have gjort. Hvordan jeg kunne have organiseret positionssystemet anderledes. Og hvorfor jeg egentlig ikke havde afskaffet brøker og division - hvordan ville verden se ud uden brøker og division?
De mange svimlende tanker var ikke til at stoppe, så det var nok meget fint, at klokken ringede lige i det samme.
i musik i 1. klasse har vi i forbindelse med et tema om sorg og glæde hørt forskelligt slags musik og talt om, hvilken stemning det udtrykte - glad eller trist.
En af de sange, jeg afspillede for dem, var Hymns from Ninevehs "A Kid On The Beach". De fleste var enige om, at det var en glad sang, selvom det godt kunne give en lidt sørgelig stemning, at en mand sang så lyst. Der var enighed om, at blandt andet trommerne var med til at give den glade stemning. Vi gik videre til Beethovens Måneskinssonate og da vi var i fuld gang med at snakke om den, er der pludselig en, der rækker hånden op og siger: "Jeg synes altså at ham, der sang før lød som Kim Larsen".
Han mente ham, der sang i "A Kid On The Beach", og jeg måtte trække på smilebåndet - dels fordi denne parallel ikke lige var så tydelig for mig, men mest fordi at netop ham, der synger "A Kid On The Beach" er min kære svoger.
Jeg spurgte lidt ind til, hvad det var der gjorde, at han lød som Kim Larsen, men der var ikke rigtig nogen forklaring, så jeg afspillede lidt af "Langebro" for lige at være sikker på, at vi var enige om, hvem Kim Larsen er. Det var vi, og påstanden blev fastholdt uden at blink. Det har jeg smilet af mange gange siden.
Det er lige pludselig midten af Januar og jeg har snart været lærer i et halvt år(?)! December fløj afsted, godt hjulpet på vej af julen. Med jul i skolen følger det, nogle kalder hygge, andre stress og andre igen kuller. Jeg vil ikke gå nærmere ind i hvad jeg kalder det, men lige understrege, at det er fint for mig, at Januar er sådan helt almindelig og højtidsløs.
Vi skal have noget fra hånden i matematik og det første emne i det nye år er "tal" - nærmere forstået tallenes placering i positionssystemet. Et meget vigtigt emne, lærte jeg på seminariet, og jeg har derfor brugt en del tid på at forklare, hvad de enkelte cifre i større tal beskriver. Det giver god mening for de fleste, og jo større tallene, vi kigger på er, jo sejere er det!
Noget andet sejt, vi har lært er, hvordan man afgør om et tal er lige eller ulige. Tænk, at man bare skal kigge på det bageste tal, og hvis man ved om det er lige eller ulige, så ved man også at hele det store tal er det samme!?
I en opgave i bogen, skulle man farve de lige tal blå og de ulige røde på en ganske almindelig talrække fra 0-10. En af børnene sidder og farver og kigger så pludselig overrasket op på mig og udbryder "Ej Ane?! Hvorfor har du gjort det sådan, at det er skiftevis??!"
Idet hun spurgte, blev jeg revet ud af min voksne tilværelse og i stedet gjort til herre over både matematikbogen og de lige og ulige tal. Jeg tænkte ved mig selv: "ja, hvorfor gjorde jeg det egentlig sådan at tallene er skiftevis lige og ulige?", og begyndte at overveje, hvad jeg ellers kunne have gjort. Hvordan jeg kunne have organiseret positionssystemet anderledes. Og hvorfor jeg egentlig ikke havde afskaffet brøker og division - hvordan ville verden se ud uden brøker og division?
De mange svimlende tanker var ikke til at stoppe, så det var nok meget fint, at klokken ringede lige i det samme.
i musik i 1. klasse har vi i forbindelse med et tema om sorg og glæde hørt forskelligt slags musik og talt om, hvilken stemning det udtrykte - glad eller trist.
En af de sange, jeg afspillede for dem, var Hymns from Ninevehs "A Kid On The Beach". De fleste var enige om, at det var en glad sang, selvom det godt kunne give en lidt sørgelig stemning, at en mand sang så lyst. Der var enighed om, at blandt andet trommerne var med til at give den glade stemning. Vi gik videre til Beethovens Måneskinssonate og da vi var i fuld gang med at snakke om den, er der pludselig en, der rækker hånden op og siger: "Jeg synes altså at ham, der sang før lød som Kim Larsen".
Han mente ham, der sang i "A Kid On The Beach", og jeg måtte trække på smilebåndet - dels fordi denne parallel ikke lige var så tydelig for mig, men mest fordi at netop ham, der synger "A Kid On The Beach" er min kære svoger.
Jeg spurgte lidt ind til, hvad det var der gjorde, at han lød som Kim Larsen, men der var ikke rigtig nogen forklaring, så jeg afspillede lidt af "Langebro" for lige at være sikker på, at vi var enige om, hvem Kim Larsen er. Det var vi, og påstanden blev fastholdt uden at blink. Det har jeg smilet af mange gange siden.
