Monday, June 30, 2014

Looking back

"Looking back" er ifølge den ungarske matematiker George Pólya det sidste, men vigtigste trin i matematisk problemløsning. Jeg giver ham ret, og vil endda tilføje, at det er væsentligt at gøre i mange sammenhænge.
Eksempelvis nu - det er d. 30. juni 2014, og jeg har sommerferie. Jeg har været igennem mit første år som lærer. Jeg har været nødt til at sige det til mig selv og folk omkring mig mange gange, for det er faktisk ret vildt.
Tænk, at der er gået et helt år? (Det føles i virkeligheden som flere. Og så alligevel slet ikke.)
Det er mærkeligt - bedst, som jeg lige har vænnet mig til at undervise i 1. klasse, er de blevet til 2. klasse. De vokser garanteret helt vildt meget i løbet af sommerferien. Og kommer til at se helt anderledes ud. Og glemmer alt det de har lært, alt det der var så svært (- det har vi i hvert fald sunget om mange gange!)
Jeg er spændt på, hvor meget jeg selv glemmer. Sikkert en del. 

Så lad mig da lige opsummere, nogle af de væsentlige ting, jeg har lært i løbet af mit første år som lærer (før jeg tager på festival og hamrer det hele ud af knolden uden at se mig tilbage).
- Jeg ved først og fremmest hvad edderkoppegyngen er, og hvad man gør, hvis den går i stykker. Jeg ved også hvad banangyngen er for en, og lur mig om man ikke gør det samme, hvis den går i stykker. Kvalmegyngen er kommet til efter mig, så den har jeg helt styr på. 
- Jeg ved at tydelig pædagogik er meget væsentlig i 1. klasse. At man ikke kommer nogen vegne ved at bede børnene om at tage matematikbogen frem og lave en side, hvis man ikke også har husket at bede dem tage penalhuset frem.
- Jeg har erfaret at bevægelse (læs: dans) er meget væsentlig for mine musiktimers succeskriterier i 1. klasse. Og at 1. klasse desuden gider danse til alt - lige fra Mek Pek's "3 små fisk" til "The ketchup song" af Las Ketchup. Det er jeg vild med.
- Jeg har erfaret at december er noget mere kaotisk end andre måneder. Sandsynligvis på grund af det høje sukkerindtag, de mange arrangementer og de indtil flere julekalendre, der gør, at børnene overskrider deres normale sengetid.
- Jeg har også erfaret at skolelærere holder utrolig mange møder. (lærermøder, fagudvalgsmøder, forældremøder, pr-møder, teammøder, og mange flere. Og så alt det, der slet ikke hedder noget med møder, men som i høj grad er det: Store K, Lille K, mus-samtaler, skole-hjem-samtaler, faglig klub, osv.) Jeg har også erfaret, at det kan være svært at holde koncentrationen til disse møder,

- Så har jeg fundet ud af at mine krøller, "den ørering jeg har i næsten", min civile status (især den), min alder og min tatovering er meget ombejlede emner at diskutere med mig. Og det er netop igennem samtaler om nogle af ovenstående, at jeg har erfaret, hvor vild jeg er med børn i 1. klasse's umiddelbarhed, ærlighed og direkte fremtoning. Jeg får ind i mellem et hint om hvad deres forældre synes også, og det er egentlig også interessant.
"- Ane, min far synes du er sej", "- Ane, min mor synes du ser meget ældre ud end 29" eller "Ane, skal du ikke snart finde en kæreste?" (Sidstnævnte kom fra en elev, og var ikke som sådan forbundet med et forældreudsagn. Jeg mistænker dog en eller anden form for voksenindblanding.)
... Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg følte mig ny i lang tid, og vil nok også gøre det lang tid endnu, men jeg er svært begejstrede for mine kolleger og min arbejdsplads. Og mest af alt børnene. 
Der har været masser af dårlige oplevelser - en følelse af afmagt, af at noget mislykkedes eller en situation, hvor jeg gjorde eller sagde noget andet, end jeg egentlig skulle havde gjort. Eller helt overordnet en følelse af frustration over noget i systemet, et barn, en forælder, et møde(!) eller folkeskolen sådan helt generelt.

Til gengæld er der ikke gået en dag, uden at jeg er blevet rørt, glad og blød om hjertet, fordi jeg er helt ovenud, vanvittigt vild med de der børn. Og det, der helt sikkert har gjort størst indtryk på mig, er førnævnte børn, med deres skarpe kommentarer og direkte spørgsmål. Meget af det er vel egentlig ret ligegyldigt eller uvæsentligt. Og så alligevel.

"Ane, tænk hvis alt i hele verden var regnbuefarvet - ville det ikke være vildt?"
"Ane, du er godt nok klog, siden du ved hvad man skal i alle opgaverne i matematikbogen."
"Ane, jeg har spillet yatzy med min far derhjemme!"
"Ane, ved du hvad - min  far har fødselsdag i dag, så vi har fået kage til morgenmad."
"Ane, jeg savner min mor."
"Ane, jeg har en dårlig nyhed. Min morfar er død!"
"Ane, må jeg gerne gå sammen med dig ned til bussen?"
"Ane, du er godt nok høj!"

Læreren i Lærerens Verden kom hermed igennem første år. I August går det løs igen. Læreren er til den tid ikke helt så ny - men efter al sandsynlighed bliver der masser at skrive om alligevel.

God sommer :)