Læreren fra lærerens verden er udfordret. Hun har på det seneste indset, at hun alt for ofte slutter sig til det store kor af brokkehoveder, og det har hun faktisk lovet sig selv aldrig at gøre! Dermed ikke sagt, at det er uberettiget brok (- noget af det er nok lidt). Tværtimod.
Rigtig meget af brokkeriet er helt reelt - men man kan have sin tvivl om hvorvidt det når ud til de rigtige.
Uanset - læreren fra lærerens verden skal tage sig sammen og melde sig ud af det brokkehovedkor! Mest fordi at brokkeriet afføder vrede, frustration og ondt i maven. Det bliver selvforstærkende og er i sidste ende medvirkende til, at hun glemmer at nyde tiden sammen med børnene. I værste tilfælde bliver hun en sur, dårlig og bitter lærer og så kan det hele jo være lige meget.
Så altså - læreren fra lærerens verden kæmper videre imod sit brokkeri. Blandt andet med dette indlæg. Hun håber dog, at det er til at regne ud at det, der får hende til at synge med på brokkehovedkorets sange, selvfølgelig er den skolereform, der ikke nævnes yderligere på denne blog.
Nok om brok. Det har lige været fastelavn. Når man er lærer i indskolingen forventes det selvfølgelig at man er klædt ud. Man vækker faktisk nærmest mere opsigt, hvis man ikke er det. Så der var selvfølgelig ingen vej udenom - og når nu der ikke var det, så kan man ligeså godt gøre det ordentligt...
Når det er fastelavn er børn lidt på samme måde, som hvis de har fået for meget sukker. Der er derfor ind i mellem behov for, at være helt klar i mælet og tale alvorligt, måske endda med store bogstaver. Det var virkelig ikke nemt for den gigantiske lyserøde panter fra lærerens verden.
I indskolingen fejrer man fastelavn fra 8-14. (Det er meget længe at være panter!) Det indebærer selvfølgelig tøndeslagning. Spørger man den gigantiske lyserøde panter er det helt klart det mest ubehagelige ved at holde fastelavn (udover at være panter). 100-vis af udklædte, overgearede børn, der smadrer løs på tønder med køller, råber og skriger og bliver uvenner, fordi der er meget få vindere og uendeligt mange tabere! Lidt komisk var det derfor også, at det var en voksen, der blev kattekonge for den ene klasse, fordi han skulle løsne det sidste bræt lidt med et enkelt slag. Han var oprigtigt ked af, at brættet var røget af, fortalte han børnene iført en lang, lys paryk. Børnene kunne ikke helt finde ud af om de skulle være sure og skuffede eller om de skulle synes det var sejt, at han var så stærk?
To børn formåede i kampens hede, at ramme sig selv i hovedet i stedet for at ramme tønden. De fik dog trøst af voksen-munken, der sad nede i hjørnet og passede på de børn, der syntes det var lidt for voldsomt. Panteren havde helt klart foretrukket også at sidde hos hende.
I spisepausen var der mange voksne, der smed udklædningen. Panteren skulle være i en anden klasse efter frokost og nænnede ikke at skuffe dem, så hun åd en ekstra fastelavnsbolle og holdt ud. Det var dejligt, da klokken blev 14.
Godt, det først er fastelavn igen om et år!
I samtlige 5 musikklasser er vintersangen "Sneflokke kommer vrimlende" blevet sunget flittigt. Det er en sjov sang at synge, ikke mindst pga. den første linje i vers tre: "Og gammelmor i klokkerne..."
Der opstod unden, blev hvisket og selvfølgelig grinet, når vi læste det op.
"Er det ikke sådan lidt, øh....", spurgte en dreng undrende og næsten rødmende, mens han pegede ned på det, han opfatter som "klokkerne". "Altså... klokkerne?"
Læreren formåede de første mange gange at binde børnene den historie på ærmet, at det var en gammelmor, der arbejdede i en kirke og skulle ringe med klokkerne, man sang om. På et tidspunkt fik hun så øje på de mange ordforklaringer nederst på siden...
Alle fem klasser har siden fået den rigtige forklaring.
Læreren fra lærerens verden har en stor passion for oldtidens Grækenland. Det fik børnene på 2. årgang lov til at mærke da vi i sidste uge havde tema om netop det.
Vi holdt OL som i oldtiden. Cirka. Dengang aflagde alle deltagere ed på, at de ikke ville snyde. Vi aflagde derfor ed om, at vi ikke ville snyde og at vi ville være gode vindere og gode tabere. Dengang fik vinderen en olivenbladskrans, retten til at få lavet en statue af sig selv og et hyldestdigt (egenbetaling) og så blev de hædret på rådhuset og måtte spise gratis der resten af deres liv.
Vinderne hos os fik en lamineret olivenbladskrans (ok, det var faktisk laurbær, for de var simpelthen flottest), de blev hyldet og så fik de lov til at spise gratis i kantinen den følgende dag. Ok stort, når man går i 2. klasse!
Læreren fik lov at holde oplæg om de gamle grækere. Ca. 75 børn sad musestille stuvet sammen i et klasselokale i næsten en time, mens de lærte om Sokrates, Platon og Pythagoras. Sokrates var ham, der var helt vildt grim, men ham med samtalerne, der var god til at stille spørgsmål. Hans kone var en rappenskralde og han døde af at drikke gift, fordi han var dømt til døden for at gøre så mange mennesker sure.
Platon var ham med idelæren. Ok, det var ret svært, men det var da i hvert fald noget med en hule og to verdener. Og nogle fanger. Hvorfor mon de var blevet taget til fange? Det var også Platon, der skrev alt det ned, som ham den første snakkede om. Og han lavede en skole for voksne.
Den sidste var ham med det svære navn. Det var ham, der elskede musik og matematik. Præcis som læreren fra lærerens verden.
Filosoffer, det er dem, der godt kan lide filosofi. Og filosofi betyder kærlighed til visdom. (Det er altid lidt ulækkert, når der bliver sagt noget med kærlighed). Grækerne var gode til demokrati og demokrati er det med, at det er folket der bestemmer.
I slutningen af dagen, var der en quiz om alt det, der var blevet fortalt om både OL og de gamle grækere. Det var virkelig heldigt, at vi havde aflagt ed på, at vi ville være gode vindere og gode tabere.
Lærerens verden er heldigvis stadig fuld af de gode historier og de sjove kommentarer. Og så er der i øvrigt de mange underfundige øjeblikke, der umuligt kan gengives, men som giver den der følelse af, at det er sjovt, godt og rørende at være menneske. Det er svært og lidt kedeligt at være voksen, og det er så nemt at brokke sig og så svært at lade være.
Men man kan godt klare det, hvis man ind i mellem sørger for at se livet gennem børneøjne. Eller klæder sig ud som gigantisk, lyserød panter...
