Når læreren er i det røde felt, kan det nærmest slå gnister og så er hun ikke rar at være sammen med. I hvert fald ikke, hvis man er telefonmedarbejderen i elgiganten eller VVS-mand nummer tre, der bliver sendt ud for at rydde op efter sine to uduelige kolleger.
For hun er jo ikke sur uden grund - og de fleste kender vel til det med, at når man så får fat i nogen, der ligesom kan stilles til ansvar for det uløste og dermed konfliktoptrappende problem, så har man brug for at fortælle dem et par ting.
Eksempel: Her ses hvordan lærerens toilet løber efter at to forskellige VVS'ere har "fikset" det på indtil videre tre besøg.
Der kommer en tredje stakkels VVS'er senere på ugen, som udover at have lovet at gøre hvad han kan for at fikse toilettet, også har lovet at få styr på hendes alt for store regning. "Vi ringer kontoret op og sætter dig på medhør", sagde han optimistisk. Han turde nok ikke andet.
Når det angår lærerens verden på et lidt mere fagligt plan, er der især en ting, der også kan få hende op i det røde felt: De Nationale Tests.
Problemet ved dem er, at det er svært at finde ud af hvem det er, der skal stilles til ansvar for dem. Og skulle man endelig være så heldig at støde på en ansvarlig, ja så hjælper det nok ikke at skælde ud. Desværre.
Ind i mellem kan man faktisk godt trænge igennem uden skældud. Det har læreren opdaget.
For et år siden blev det besluttet i lærerens kommune, at de nationale tests skulle gennemføres hvert år, så man kunne "måle progressionen". Men fordi der ikke findes National test i matematik for 2. klasse, som læreren havde sidste år, skulle de "bare" lave den for 3. klasse.
Det var der bare slet ikke noget "bare" over. Lærerens stakkels elever blev stillet alle mulige opgaver, som de ikke havde nogen som helst forudsætning for at svare på.
Eksempel: I 2. klasse lærer man, at arealet af en figur er det, der er indeni, og at det findes ved at tælle de indvendige tern. Man har nemlig ikke lært at gange endnu. Det lærer man i slutningen af 2. klasse, så i 3. klasse lærer man, at arealet af rektangler kan findes ved at gange de to sidelængder.
I national testen for 3. klasse bliver man fx bedt om at finde den firkant, der har arealet 32, og så kan man se en masse rektangler, hvor kun sidelængderne er angivet.
Og sådan havde læreren utallige eksempler på hvor lidt mening det gav for hendes 2. klasser at sidde med denne test.
Hun besluttede sig for at skrive et brev til skoleafdelingen. Det var dem, der havde sagt at 2. klasserne absolut skulle tage national testen for 3. klasse. Så det var dem, der havde ansvaret.
Hun skrev et meget vredt brev, spækket med sure opstød, ironi og latterliggørelse af deres beslutning.
Så slettede hun brevet og skrev et nyt, hvor hun udelod det vrede og latterliggørende og bare helt samvittighedsfuldt beskrev hendes erfaringer med at lave national test i de tidlige klasser og anbefalede, at man genovervejede det.
Dette brev blev sendt afsted til skoleafdelingen. Til lærerens store overraskelse svarede skoleafdelingen tilbage, at det da lød uhensigtsmæssigt med de tidlige tests. De ville derfor indhente flere erfaringer og så genoverveje og vende tilbage.
De vendte aldrig tilbage. Men her 1 år efter, har de alligevel ændret reglerne. Så nu skal 2. klasserne ikke lave national testen for 3. klasse i matematik længere.
Hvor stor indflydelse lærerens brev reelt set har haft, er læreren i tvivl om, men på en regnvejrsdag, er det da rart at tro at det gjorde en forskel. Helt uden skældud.
Det hjælper desværre ikke lærerens elever, for nu går de jo i 3. klasse, og dermed skal de tage national testen for matematik.
Så det har de gjort. Og det, at de er klassetrinssvarende gør da også, at de nu uden problemer kan finde ud af hvilket rektangel, der har et areal på 32, og det er alt sammen fint.
Men læreren forstår stadig ikke hvorfor hendes elever skal trækkes igennem alle disse opgaver. Det er som om, at de fleste af matematikopgaverne er skjult i trickspørgsmål og forvirrende, lange opgaveformuleringer. Dem, der dermed klarer sig bedst, er dem, der er bedst til at analysere spørgsmålene, formuleringerne og de forvirrende skemaer og tabeller, der også dukker op hele tiden.
Eksempel: En elev får stillet en opgave, hvor en femdøgnsprognose som denne optræder. Han skal så svare på, hvilken dag, det var varmest.
Han rækker forvirret hånden op og siger til læreren: "Hvordan kan det være 0,4 mm varmt?" Læreren kan ikke gøre andet end at give ham ret i, at det lyder mærkeligt og trøste ham med, at hun godt kan forstå, at han synes det er svært, fordi de jo ikke har arbejdet med femdøgnsprognoser i matematik. Der havde de nemlig travlt med at lære at dividere og sådan noget. Som man gør i 3. klasse.
Eleven ender selvfølgelig med at finde den dag, hvor det var "flest milimeter varmt" og sætte kryds i den. Klog elev. Dum opgave. Sur lærer.
Og sådan kunne læreren komme med mange flere eksempler. Men medmindre, at dem inde fra undervisningsministeriet læser med (Og de er nok alligevel ikke nogle af de 50-200 visninger lærerens blog sådan cirka får, når hun lægger noget op), så nytter det nok ikke at lade al den sure galde flyde herinde.
Måske læreren en dag bliver så rasende, at hun rent faktisk skriver et surt brev til undervisningsministeriet, som hun så sletter, så hun i stedet kan skrive et samvittighedsfuldt brev med de erfaringer, hun har gjort sig. Det føles bare som om, at der er virkelig langt op til undervisningsministeriet fra lærerens lille verden.
Så måske hun bare burde få styr på de røde felter?
På den anden side. Det løste sig, det med opvaskemaskinen. På grund af det røde felt. Læreren er undervejs med VVS-situationen, så måske det også løser sig. Helt sikkert på grund af det røde felt, hvis det gør. Og hvis de to ting lykkedes, fordi læreren var helt oppe i det røde felt, ja, så kan det med de nationale tests måske også løse sig? Læreren tager gerne en tur eller ti mere oppe i det røde felt, hvis det betyder, at hendes elever kan slippe for de nationale tests.
For konklusionen på sådan en tirsdag i lærerens verden må være: Læreren skal holde sig fra det røde felt, med mindre det gavner en god sag:
Lærerens opvaskemaskine skal fungere. Lærerens toilet skal ikke løbe. Og lærerens elever skal have det godt.
Punktum.
Og god tirsdag derude.
Der skal heller ikke være biller i juletræ. Og hvis de er der, skal de slet ikke begynde at kravle ud i stuen.
