Efter den seneste
tids online-undervisning, er læreren selvfølgelig glad for igen at få lov til
at møde fysisk ind på arbejde. Den tidlige cykeltur i frostgrader, sneen der
får børnene til at tude og fryse og de mange restriktioner om afstand, håndvask
og afspritning...
Spøg til side - Det
ER helt utrolig skønt at være tilbage på arbejde igen. Læreren har kun en
enkelt anke - kunne man ikke liiiiige have ladet fastelavn passere før man
åbnede skolerne? Eller bare aflyst det?
Pjat
med læreren igen - hun ved godt, at børnene elsker fastelavn. Og hun overlevede
da også endnu engang. Fastelavn var også anderledes i år - blandt andet var der
til lærerens store lettelse ingen tøndeslagning. I stedet blev der fremvist
kostumer på Teams, dekoreret mundbind og hygget med forskellige
"coronalavn-aktiviteter".
Man
måtte gerne være klædt ud, men udklædningen måtte grundet corona ikke indebære
løse genstande. Læreren havde op til fastelavn en længere snak med 25 elever i
1. klasse om, hvad en løs genstand er eller ikke er. Hun slukkede brutalt en
piges drøm om at være linedanser, da hun måtte forklare, at en lille paraply
desværre måtte betegnes som en løs genstand. Det samme var en tryllestav. Men
hvordan kan man være Harry Potter uden tryllestav? Hvad med en hårbøjle?
Dykkerbriller? En pind? Seriøst, en pind fra haven??
Ja, det blev en lang snak.
Læreren skal hilse og sige, at fastelavn fortsat har den effekt på børn, at de bliver ret kulrede. Tøndeslagning eller ej. Hun har siden hun startede som lærer fundet et udholdeligt kompromis, hvad udklædning angår: En pilot-hat. Flykaptajn om man vil. Hun føler sig stadig fjollet, når hun går rundt med den, og især når hun skal give vigtige beskeder eller bede om ro.
På trappen mødte hun
en pige fra 0. klasse i en meget fin, grøn prinsessekjole. "Nej, hvor
er det en flot kjole, du har på i dag", udbrød læreren. "Mange
tak", svarede pigen høfligt, "du ser også rigtig smuk ud."
Læreren skævede skeptisk op på sin hat. Virkelig? Efter en lille pause
fortsatte den lille prinsesse: "Men... Hvad er du egentlig?"
"Jeg er en pilot", svarede læreren, og forsøgte at lyde lidt stolt. "Hvad er en pilot?", spurgte prinsessen, og læreren forklarede, at det var sådan en, der kunne flyve et fly. Der var anerkendelse at spore i prinsessens blik. "Du kunne nu også godt ligne sådan en pilot. der kan sejle et skib", sagde hun og gik videre i sin fine grønne kjole.
En anden elev spurgte
nysgerrigt og helt oprigtigt læreren om hun havde været rigtig pilot engang
eller om det bare var en hat, hun havde købt. Hvem, der bare kunne svare ja til
sådan et spørgsmål!
Ja, sådan en udklædning, der er lige til at tage af, men som trods alt høster anerkendelse og smil, og tilsyneladende fremstår meget troværdig - om man så er pilot på et fly eller på et skib. Sådan en kan læreren lige overkomme. Men også kun lige.
Læreren kom fint igennem fastelavn - alle de kulrede børn til trods. Det sidder vel efterhånden på rutinen. På et tidspunkt, var hun tæt på at blive hylet ud af den, da hun skulle aflevere noget fastelavnsslik i en 1. klasse. I det hun kommer ind, hører hun den engagerede dansklærer forklare børnene, der står på to rækker med front mod hinanden, følgende: "GODT! Det her er faste-holdet og det her er bolle-holdet..." Læreren hørte ikke mere, men skyndte sig ud, og mindede sig selv om, at hun snart havde fri.
Hun mindes stadig en af de første gange hun var lærer og med til fastelavn. Det var en lang dag. Har man lyst, kan man genlæse oplevelsen herunder - uanset, så rigtig glædelig fastelavn!
Uddrag fra
Lærerens Verden, 28. februar 2015
Det har lige været fastelavn. Når man er lærer i indskolingen forventes det selvfølgelig at man er klædt ud. Man vækker faktisk nærmest mere opsigt, hvis man ikke er det. Så der var selvfølgelig ingen vej udenom - og når nu der ikke var det, så kan man lige så godt gøre det ordentligt...
Når det er
fastelavn er børn lidt på samme måde, som hvis de har fået for meget sukker.
Der er derfor ind i mellem behov for, at være helt klar i mælet og tale
alvorligt, måske endda med store bogstaver. Det var virkelig ikke nemt for den
gigantiske lyserøde panter fra lærerens verden.
I indskolingen
fejrer man fastelavn fra 8-14. (Det er meget længe at være panter!) Det
indebærer selvfølgelig tøndeslagning. Spørger man den gigantiske lyserøde
panter er det helt klart det mest ubehagelige ved at holde fastelavn (udover at
være panter). 100-vis af udklædte, overgearede børn, der smadrer løs på tønder
med køller, råber og skriger og bliver uvenner, fordi der er meget få vindere
og uendeligt mange tabere! Lidt komisk var det derfor også, at det var en
voksen, der blev kattekonge for den ene klasse, fordi han skulle løsne det
sidste bræt lidt med et enkelt slag. Han var oprigtigt ked af, at brættet var
røget af, fortalte han børnene iført en lang, lys paryk. Børnene kunne ikke
helt finde ud af om de skulle være sure og skuffede eller om de skulle synes
det var sejt, at han var så stærk?
To børn formåede i kampens hede at ramme sig selv i hovedet i stedet for at ramme tønden. De fik dog trøst af voksen-munken, der sad nede i hjørnet og passede på de børn, der syntes det var lidt for voldsomt. Panteren havde helt klart foretrukket også at sidde hos hende.
I spisepausen var
der mange voksne, der smed udklædningen. Panteren skulle være i en anden klasse
efter frokost og nænnede ikke at skuffe dem, så hun åd en ekstra
fastelavnsbolle og holdt ud. Det var dejligt, da klokken blev 14.
Godt, det først er
fastelavn igen om et år!
