Der er nogle ting, man tænker over i visse perioder. Der er også ting, man måske holder op med at tænke over, eller man kan komme til at tænke en hel masse lige pludselig, og andre gange tænker man næsten ikke.
Og så er der nogle ting, man bare sådan tænker lidt over altid. Det er ikke så vigtigt, men alligevel kan man ikke lade være med at tænke over det. Bare ikke så meget, så man får gjort noget ved det, og altså bliver man ved med at tænke over det.
Sådan har jeg det i hvert fald.
Det kan være ord. Hvorfor kalder man lige præcis en sky for en sky? Og hvorfor kalder man også det der lidt ulækre ovenpå mad for sky, når det slet ikke minder om en sky?
Det kan også være mennesker. Hvorfor er de lige præcis som de er? Hvorfor ser de ud som de gør? Hvorfor gør de som de gør?
Ikke nødvendigvis mennesker, jeg kender, men mere dem ved siden af mig i bussen eller dem, der lige går forbi mig. Hvorfor går de fleste mennesker fx altid bare og kigger lige ud i luften? Ind i mellem når jeg går forbi nogen, kigger jeg på dem, bare fordi det er lidt mere interessant end at kigge lige ud - eller måske bare fordi jeg kommer til det. Og så ser de tilbage på mig, som om jeg gør noget helt forkert. Som om man ikke skal kigge. Men hvorfor skal man ikke det?
Jeg kan i øvrigt også huske, at min Tante engang sagde til mig, at jeg ikke måtte pege af dronningen. Jeg pegede sådan set bare på hende, fordi jeg havde fået øje på hende. Det var for mig meget naturligt, i det vi var taget ned et sted netop for at se hende. Siden har jeg så været lidt i tvivl om, hvem man overhovedet må pege på. Men hvorfor må man dog ikke pege? Eller er det kun dronningen og sådan nogen, det gælder for?
Eller må man mon godt pege nu?
Jeg tror, det er sundt nok at tænke lidt over nogle af disse ting hele tiden... Så har man lidt at fylde hovedet med, hvis det er alt for tomt, eller man kan aflaste et lidt for tungt og fyldt hovede med noget lidt lettere...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment