Tuesday, October 28, 2014

IPads, traner, drømme og diverse andet.


Tiden flyver. Lærerens verden er fyldt op af små og store ting. Skolereformen berøres fortsat ikke yderligere i denne blog. Man kunne sagtens, men jeg tror det er bedst at lade være. For den gode stemnings skyld.

Jeg er blevet indehaver af en iPad. Det samme er sket for 5599 andre lærere, pædagoger og elever i Gladsaxe kommune. Det har noget at gøre med en ambitiøs IT-satsning og det skal nok blive rigtig godt for os alle sammen på et tidspunkt. Min far har også fået en iPad. Det har ikke noget med Gladsaxe kommune at gøre og er generelt en helt anden slags satsning, som min mor har ansvaret for. Han tager det nu meget seriøst og har blandt andet lovet at være på facebook minimum 1 gang om måneden. Det er ret flot for en, der i så høj grad som ham påskønner en gammel nokia-telefons mangler. 
Jeg glæder mig til at følge både Gladsaxe kommunes og min mors iPad-satsning. Det er slet ikke umuligt, at der kan finde sparring sted.

Big Muzzy har været en stor succes i 2. klasse. Det har været skønt at gense Bob, Sylvia, Corvax og alle de andre, og de har hjulpet os med at lære tallene, månederne, bogstaverne og meget mere. Faktisk har vi øvet det engelske alfabet så meget, at en af børnene for et par uger siden fortalte mig, at hun har glemt det danske alfabet, fordi vi har sunget det engelske så meget. "Den var værre", sagde jeg til hende - men jeg synes nu egentlig, at det er meget sejt. Jeg har ikke fortalt noget om det til dansklæreren, men jeg tænker, at det går.


I 2. klasse har vi også brugt noget tid på at skrive et bud på en tekst til Danmarks skolesang 2014. Den måtte handle om alt muligt og de tre klasser har lavet hver deres vers og omkvæd. Det er nogle alsidige tekster, der er sendt ind. En klasse har fokus på hvor skønt det er at gå i skole, hvor sjovt det er at lave lektier og hvor dejligt det er at lege med sine venner. En anden klasse berører de nye bevægelseskrav, mens den tredje klasse har et lidt mere nøgternt og drømmende syn på skolen:

Vers: 
Skolen den kan være kedelig
Vi har mange lektier for
Og den starter rimelig tidligt
så vi er lidt trætte når
timen star-ter men vi bli’r klar
når vi får lidt luft

Omkvæd:
Bare skolen den var lav’t af slik – og kage
For så ku’ vi spise mat’matik – og dansk
Bare slik, var sundt så at vi ikk’ blev tykke
Bare der var mere tid til hygge og til leg

Hvis I spørger mig, så er man altså ikke helt tabt bag en vogn, når man drømmer om at skolen er lavet af slik - men lige husker at reflektere over, at slik i så fald hellere må være sundt.
Til vores store overraskelse var der ingen af vores tekster, der blev udvalgt til at være med i den nye skolesang.

I 1. klasse har vi sunget min yndlingssang om Sørøverkongen Jonathan. Da vi nåede til den del, hvor alle folk i byen lige pludselig opdager at den farlige og blodtørstige pirat synger som en dejlig smørtenor, spurgte jeg, hvad en smørtenor egentlig var for noget? 
De fleste vidste det ikke, men interessante bud som "en, der synger om smør" eller "en, der sender smør til nord" var oppe at vende. Jeg bad dem spørge deres forældre og vi fik ugen efter en spændende snak om, hvad en smørtenor egentlig er - og ikke er. 
Vi har også sunget en sang, der hedder Tranedans, og i den forbindelse undret os over om Traner og Tranebær egentlig har noget med hinanden at gøre? Og vi har talt om, hvordan i alverden tranerne ved, hvornår de skal flyve sydpå. Den reference, der gik klarest igennem var, at en trane er den samme slags fugl, som den fra Kung Fu Panda.


Som det måske kan regnes ud, har jeg ind i mellem en tendens til at fortabe mig i snak og spørgsmål i timerne. Tidsplanen kan godt skride, fordi vi falder i snak om hvad "De smukke unge mennesker" handler om, hvad positionssystemet er for noget, hvad "Fun City" egentlig betyder, hvordan det var at være slave i Amerika og hvem Wafande er. Jeg tror det er en god ting, og derudover bliver jeg helt sikkert et klogere menneske af det. Vi taler både om store og små ting. Men det er næsten altid de små ting, der leder os hen til de større emner. Og lige pludselig er der en, der beskriver hvordan han godt kan blive ked af det, af at se andre være kede af det. Men så hjælper det at være sammen med andre mennesker - fx familien.
Det er i sådan en situation, at det går op for mig, hvor godt det er at høre disse simple, klare formuleringer om ting, man altid har vidst. Især når de kommer fra en dreng på 8 år. Måske er det bare mig, der er simpelt anlagt - men jeg tror det er sundt.

Det der med at drømme kan også anbefales... For helt ærligt - tænk lige, hvis skolen virkelig var lavet af slik?!


No comments:

Post a Comment