Det går stærkt i Lærerens verden, og læreren
kan ikke helt følge med. Der er for mange udfordringer af den slags, der ikke
skrives om her på siden og selvom læreren er på sit tredje år som lærer, og
derfor snart gerne vil kunne kalde sig rolig og erfaren, synes hun hele tiden
der dukker nye, ukendte ting op. Ting, hun ikke lærte hvordan man skulle tackle
på læreruddannelsen. Og så er det svært at være rolig og erfaren.
Hun er jo snart 31, og forestiller sig også,
at det på et eller andet tidspunkt kommer med alderen... Roen og erfaringen,
altså... Indtil det kommer, prøver hun at gøre ligesom dem, der virker rolige
og erfarne, mens hun lader som om, hun selv er det.
Og så lever læreren og lærerens verden
fortsat videre i hverdagen med børnene og deres skoledag. Godt, der stadig
findes børn i den nye skolereform!
Når børnene krydses af om morgenen, får de
som regel lov til at sige et regnestykke. Det har de gjort siden 1. klasse, og
det er efterhånden nogle store flotte tal, de kan regne med.
De får tre tal at vælge i mellem, som
resultat. Et tal under 100, et mellem 100 og 1000 og et over 1000. Det kunne fx
se sådan ud:
Dette er et fint morgenritual, og har
derudover hjulpet både med at huske 10'er-venner, med forståelsen af at
"noget +/- 0 = noget" og at "noget x 1 = noget", af hvad
der sker, når man ganger et tal med 10, osv. Ikke mindst, har det hjulpet med
forståelsen af positionssystemet.
I 1. og 2. klasse var det nemt nok at være
den overlegne lærer, der kunne sige om svaret var rigtigt på nul komma fem. I
3. klasse er det blevet sværere. Eller også er det bare børnene, der overhaler
lærerens hovedregningsevner.
I hvert fald kom læreren til kort en morgen,
hvor tavlen så nogenlunde ud som eksemplet ovenfor, og en dreng, da det blev
hans tur sagde: "Ok, 187 x 50 - det er bare noget, jeg slynger ud".
Han så så forvirret og undskyldende ud, at læreren desværre fik sagt noget i
retningen af, at det vist ikke kunne passe. Da hun alligevel fik regnet efter,
var det hende, der så forvirret og undskyldende ud, og regner den kloge læser
efter, forstås at 187 x 50 netop er lig med 9350!
Læreren spurgte forbløffet, hvordan drengen
havde fundet frem til det regnestykke, hvortil han forvirret svarede: "Jeg
tog bare det dobbelte af 3,5 og det er 7 og så tog jeg det dobbelte af 9 og det
er 18 og så ganger man bare det, altså 187 med 50. Men jeg troede ikke, det var
rigtigt."
Det var rigtigt, og læreren var i den grad
sat på plads. Ikke fordi hun er overrasket over, at der findes smarte systemer,
men fordi systemet var regnet ud af en dreng på 9 år...
I musik er vi i 3. klasse begyndt på noget,
der hedder Dagens sang. Børnene har på skift en sang med, som vi lytter til, og
de fortæller lidt om den:
1) Hvorfor de har valgt sangen
2) Hvem, der har lavet sangen og hvad den handler om
3) Hvilke instrumenter, de kan høre i sangen
Det er sjovt at høre deres sangvalg, men det
er ofte ligeså sjovt at høre hvilke ting, de har fundet ud af, og hvad de
vælger at fremhæve.
I dag, havde en pige valgt, at vi skulle høre
Joey Moes aktuelle pophit: "Hvis det ik' skal være os". Hun kunne
høre både trommer, guitar og klaver, men det var hendes tekstanalyse, der gik
rent ind hos læreren.
Joey Moe synger følelsesladet og falsetfyldt
fraser som:
"Min hverdag er ude af takt."
"Hvis det ikke skal være os, hvorfor føltes det så forkert? Når
du ikke er her, når du ikke er her"
"Nu mit hjerte gjort af glas. Jeg føler der bliver kastet med
sten."
Børn i 3. klasse kender til både følelser og
kærester, men pigens udlægning af sangen var alligevel imponerende nøgtern og
ligefrem, stillet op overfor det følsomme pop-ikon:
"Sangen handler om, at han havde en kæreste, men så troede
han ikke, at han kunne lide hende så godt, så derfor slog de op, men så da de
havde slået op, fandt han ud af, at han savnede hende helt vildt meget, når hun
ikke var der, så han skulle slet ikke have slået op."
Pigen virkede som om, at hun forstod hans
problem, men syntes det virkede ret fjollet, hvorfor de ikke bare blev kærester
igen. Læreren er enig.
I morgen tager hele 3. årgang på lejrskole.
Børnene er spændte og glæder sig, for det har de aldrig prøvet før - med skolen
i hvert fald. Nogle af dem er ret nervøse for hjemve og sådan noget. Deres
forældre er også nervøse over alle mulige ting og henvender sig ret meget i
øjeblikket.
Læreren også er nervøs. Ikke for hjemve og
sådan. Jo, hun husker godt, hvordan det var at have hjemve, men hun har aldrig
prøvet at være voksen på en lejrskole. Hun glæder sig helt vildt, men er også
meget spændt på, om hun kan finde ud af det. Om hun ved alle de ting, hun skal
vide, om hun får givet de rigtige beskeder og om hun generelt gør alt det, hun
kan for at børnene får verdens bedste lejrskole. Hun skal heldigvis af sted med en masse rolige og erfarne kolleger, men derfor er der stadig sommerfugle i lærermaven.
Flere af børnene glæder sig så meget, at de
allerede pakkede for en uge siden. Læreren spurgte derfor en af dem, hvad det
var vigtigt at huske:
"Bukser. Masser af bukser", sagde
han og tøvede. "For det er koldt. Og masser af sko."
En jakke, en varm trøje, lommelygte og
tandbørsten kom også på listen og jeg spurgte ham, om han selv havde husket
alle de ting. Han nikkede, men forklarede mig, at der er nogen ting, man ikke
kan pakke før om morgenen. Fx tandbørsten.
"Man kan heller ikke pakke madpakken en
uge før", sagde han klogt, "så det er vigtigt, at man husker de ting
om morgenen".
Læreren noterede sig de vigtige pointer, og
håber dermed, at hun er klar til de tre dages lejrskole. I morgen tager hun en
dyb indånding, krydser fingrene og lader som om, at hun er rolig og erfaren.
