Gangestykker, tekstanalyse og lejrskole

Det går stærkt i Lærerens verden, og læreren kan ikke helt følge med. Der er for mange udfordringer af den slags, der ikke skrives om her på siden og selvom læreren er på sit tredje år som lærer, og derfor snart gerne vil kunne kalde sig rolig og erfaren, synes hun hele tiden der dukker nye, ukendte ting op. Ting, hun ikke lærte hvordan man skulle tackle på læreruddannelsen. Og så er det svært at være rolig og erfaren.

Hun er jo snart 31, og forestiller sig også, at det på et eller andet tidspunkt kommer med alderen... Roen og erfaringen, altså... Indtil det kommer, prøver hun at gøre ligesom dem, der virker rolige og erfarne, mens hun lader som om, hun selv er det. 

Og så lever læreren og lærerens verden fortsat videre i hverdagen med børnene og deres skoledag. Godt, der stadig findes børn i den nye skolereform!

Når børnene krydses af om morgenen, får de som regel lov til at sige et regnestykke. Det har de gjort siden 1. klasse, og det er efterhånden nogle store flotte tal, de kan regne med.

De får tre tal at vælge i mellem, som resultat. Et tal under 100, et mellem 100 og 1000 og et over 1000. Det kunne fx se sådan ud:

Dette er et fint morgenritual, og har derudover hjulpet både med at huske 10'er-venner, med forståelsen af at "noget +/- 0 = noget" og at "noget x 1 = noget", af hvad der sker, når man ganger et tal med 10, osv. Ikke mindst, har det hjulpet med forståelsen af positionssystemet.

I 1. og 2. klasse var det nemt nok at være den overlegne lærer, der kunne sige om svaret var rigtigt på nul komma fem. I 3. klasse er det blevet sværere. Eller også er det bare børnene, der overhaler lærerens hovedregningsevner.

I hvert fald kom læreren til kort en morgen, hvor tavlen så nogenlunde ud som eksemplet ovenfor, og en dreng, da det blev hans tur sagde: "Ok, 187 x 50 - det er bare noget, jeg slynger ud". Han så så forvirret og undskyldende ud, at læreren desværre fik sagt noget i retningen af, at det vist ikke kunne passe. Da hun alligevel fik regnet efter, var det hende, der så forvirret og undskyldende ud, og regner den kloge læser efter, forstås at 187 x 50 netop er lig med 9350!

Læreren spurgte forbløffet, hvordan drengen havde fundet frem til det regnestykke, hvortil han forvirret svarede: "Jeg tog bare det dobbelte af 3,5 og det er 7 og så tog jeg det dobbelte af 9 og det er 18 og så ganger man bare det, altså 187 med 50. Men jeg troede ikke, det var rigtigt."

Det var rigtigt, og læreren var i den grad sat på plads. Ikke fordi hun er overrasket over, at der findes smarte systemer, men fordi systemet var regnet ud af en dreng på 9 år... 

I musik er vi i 3. klasse begyndt på noget, der hedder Dagens sang. Børnene har på skift en sang med, som vi lytter til, og de fortæller lidt om den:

1) Hvorfor de har valgt sangen

2) Hvem, der har lavet sangen og hvad den handler om

3) Hvilke instrumenter, de kan høre i sangen

Det er sjovt at høre deres sangvalg, men det er ofte ligeså sjovt at høre hvilke ting, de har fundet ud af, og hvad de vælger at fremhæve.

I dag, havde en pige valgt, at vi skulle høre Joey Moes aktuelle pophit: "Hvis det ik' skal være os". Hun kunne høre både trommer, guitar og klaver, men det var hendes tekstanalyse, der gik rent ind hos læreren.

Joey Moe synger følelsesladet og falsetfyldt fraser som: 

"Min hverdag er ude af takt."

"Hvis det ikke skal være os, hvorfor føltes det så forkert? Når du ikke er her, når du ikke er her"

"Nu mit hjerte gjort af glas. Jeg føler der bliver kastet med sten."

Børn i 3. klasse kender til både følelser og kærester, men pigens udlægning af sangen var alligevel imponerende nøgtern og ligefrem, stillet op overfor det følsomme pop-ikon:

"Sangen handler om, at han havde en kæreste, men så troede han ikke, at han kunne lide hende så godt, så derfor slog de op, men så da de havde slået op, fandt han ud af, at han savnede hende helt vildt meget, når hun ikke var der, så han skulle slet ikke have slået op."

Pigen virkede som om, at hun forstod hans problem, men syntes det virkede ret fjollet, hvorfor de ikke bare blev kærester igen. Læreren er enig.

I morgen tager hele 3. årgang på lejrskole. Børnene er spændte og glæder sig, for det har de aldrig prøvet før - med skolen i hvert fald. Nogle af dem er ret nervøse for hjemve og sådan noget. Deres forældre er også nervøse over alle mulige ting og henvender sig ret meget i øjeblikket.

Læreren også er nervøs. Ikke for hjemve og sådan. Jo, hun husker godt, hvordan det var at have hjemve, men hun har aldrig prøvet at være voksen på en lejrskole. Hun glæder sig helt vildt, men er også meget spændt på, om hun kan finde ud af det. Om hun ved alle de ting, hun skal vide, om hun får givet de rigtige beskeder og om hun generelt gør alt det, hun kan for at børnene får verdens bedste lejrskole. Hun skal heldigvis af sted med en masse rolige og erfarne kolleger, men derfor er der stadig sommerfugle i lærermaven.

Flere af børnene glæder sig så meget, at de allerede pakkede for en uge siden. Læreren spurgte derfor en af dem, hvad det var vigtigt at huske:

"Bukser. Masser af bukser", sagde han og tøvede. "For det er koldt. Og masser af sko."

En jakke, en varm trøje, lommelygte og tandbørsten kom også på listen og jeg spurgte ham, om han selv havde husket alle de ting. Han nikkede, men forklarede mig, at der er nogen ting, man ikke kan pakke før om morgenen. Fx tandbørsten.

"Man kan heller ikke pakke madpakken en uge før", sagde han klogt, "så det er vigtigt, at man husker de ting om morgenen".

Læreren noterede sig de vigtige pointer, og håber dermed, at hun er klar til de tre dages lejrskole. I morgen tager hun en dyb indånding, krydser fingrene og lader som om, at hun er rolig og erfaren.