Dette indlæg kan blive farligt. Det er læreren klar over. Hun har normalt en intention om ikke at være politisk i hendes skriverier. Det duer hun slet ikke til. Det her er egentlig heller ikke et forsøg på at være politisk. Det er et behov for at udtrykke en frustration, der er skabt af politikerne. Det er som sådan heller ikke et forsøg på at starte en diskussion. Det findes der andre, der er meget bedre til.
Farligt eller ej - her kommer lærererens blik på noget, der frustrerer, men i den grad også undrer hende.
I folkeskolen findes noget, der hedder National Test. Det er med undervisningsministeriets egne ord:
"...Et værktøj til den løbende evaluering i folkeskolen og et pædagogisk redskab til lærerne, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen."
Normalt tages de nationale tests i dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse og matematik i 3. og 6. klasse. Og så i en masse andre fag i de større klasser.
Som noget nyt, har skolevæsnet, der huserer omkring lærerens arbejdsplads besluttet, at de danskfaglige tests skal tages hvert år fra 1. til 9. klasse og de matematikfaglige tests hvert år fra 2. til 7. klasse.
Det betyder, at lærerens 1. klasser på 7-8 år, er blevet testet i dansk og læsning. De har taget en test, som siger noget om, hvad man skal kunne, når man er færdig med at gå i 2. klasse. Det vender vi lige tilbage til.
Nogen vil måske, som læreren, undre sig over hvad i alverden det skal gøre godt for. Men det handler selvfølgelig om progressionen, fortæller skolevæsnet. Det er lettere at måle progressionen, hvis man tager testene hvert år. Er der mon progression at spore om et år, når de nuværende 1. klasser skal igennem testen igen og rent faktisk går i 2. klasse? Det hypotetiske svar vil læreren overlade til læseren selv. Men det ser da godt ud på papiret.
Og nu tilbage til testene. Læreren har primært to kæpheste i denne sag. To ting, hun så at sige undrer sig over:
For det første: Hvem er det, der laver de nationale tests? Og hvad har de egentlig tænkt på?
I den nationale test for dansk og læsning i 2. klasse skal man kende ord som palindrom eller kumquat og kende talemåder som "at løbe sig en staver i livet" eller "med brask og bram".*
(*Jeg har ikke skrevet de direkte spørgsmål, da det ikke er tilladt at kopiere direkte fra testen.)
Man skal også identificere blomster og fugle:
Hvilke af disse blomster er en viol?
**
Og hvilke af disse fugle er en vibe?
**
(**Der er lagt en smule censur, da det ikke er tilladt at kopiere direkte fra testen)
Man skal også læse lange tekster og kunne svare på spørgsmål og man skal dele ord op ved at sætte streger:
Sæt fx to streger her:
stramtandettantettandsættet***
Eller her:
helhestblamerebladre***
(***der er byttet lidt rundt på ordene, så det ikke er direkte taget fra testen)
Læreren er ikke dansklærer, og går i hvert fald slet ikke i 2. klasse. Men hun har store problemer med at svare på flere af ovenstående. (Hvad er eksempelvis en helhest?)
Hvordan mon så børn i 2. klasse har det? Hvordan mon børn i 1. klasse har det? Læreren vil igen lade læseren konkludere svaret.
Men hvorfor er det vigtigt, at man i 1. og 2. klasse ved hvordan en viol ser ud og hvad det vil sige at løbe sig en staver i livet? Det ved læreren simpelthen ikke, men efter hendes mening er det helt ude i hampen (som i øvrigt også nemt kunne have været et spørgsmål!), at udsætte børn i den alder for at skulle svare på disse spørgsmål.
Og nu kommer vi til den anden kæphest. Har skolevæsnet mon tænkt over, hvordan det er for børn på 7-8 år at skulle igennem sådan en test? Her kender læreren svaret: Nej! For så ville de simpelthen have taget en anderledes beslutning.
For nogle børn er det helt fint. Dem, der har det fint med at gætte, når de er i tvivl. Dem, der begejstres over, at der i løbet af testen bliver delt vingummibamser ud, og at man efter testen får "fri ipad"-tid.
For andre børn, er det overhovedet ikke fint. Hvis man ikke kan lide at gætte, er den nationale test en lang og pinefuld falliterklæring. Hvis man er bange for at svare forkert, kan man have ondt i maven i dagevis op til testen. Eller hvis man bare er lidt usikker på sig selv. Så kan man sidde og græde midt i det hele.
Læreren har tænkt og tænkt, og hun kan simpelthen ikke forstå det der Skolevæsen. Er det mon et slags uhyrligt væsen lidt á la nogle af monstrene fra Monster's Inc. Det ville give mening.
Forskellen på væsnerne fra Monsters Inc og Skolevæsnet er, at dem fra Monsters Inc ser flinke og venlige ud. Det burde et Skolevæsen i allerhøjeste grad også være.
Skolevæsnet burde komme på besøg i 1. klasse og se og mærke hvordan alle dets tiltag påvirker børn og voksne. Det burde tænke over hvor vigtig den progression egentlig er - i forhold til livet, hverdagen og skolegangen for de rigtige, ægte børn, der findes i skolen.
Det burde have været med, da læreren og hendes kolleger i sidste uge satte deres to 1. klasser i gang med en test, som de på papiret først burde kunne svare på om 1 år og 4 måneder. I praksis, synes læreren, at der er masser af ting, de slet ikke burde vide overhovedet.
Efter lærerens egen ydmyge mening, har hun indtil videre klaret sig ganske fint selv uden at vide hvad det vil sige at gøre noget "med brask og bram".
Skolevæsnet burde selv føle den knugende fornemmelse, som mange af de 7-8 årige børn sad med under testen. Og som læreren og hendes kolleger i øvrigt selv sad med.
Læreren ved ikke hvad hun skal gøre udover at undre sig. Jo, hun brokker sig - hvilket hun hader. Men hvad skal hun ellers gøre?
Hun tænker, at Skolevæsnet må minde om nogle af de skræmmende uhyrer, hun som barn drømte lå under hendes seng - klar til angreb hvert øjeblik.
Nu, hvor hun på en måde er blevet voksen, kunne det være, at hun skulle drømme sig et rigtig grumt mareridt for at finde frem til Skolevæsnet og så tage kampen op? Tvinge Skolevæsnet til at løbe sig en staver i livet med så meget brask og bram, at det glemte alt om de åndssvage tests.
Herefter kunne hun så tæmme det og gøre det til verdens flinkeste Skolevæsen, som altid var med i skolen, som sådan et slags sejt legevæsen, der også kunne forklare opgaver, lege fangeleg og give verdens bedste krammere til dem, der havde haft en dårlig morgen.
Dette indlæg blev farligt. Og alt imens læreren opruster og gør klar til den farefulde kamp mod det grufulde Skolevæsen i hendes Lærerverden og ellers tager sig af børnene i 1. klasse, så godt som hun kan, håber hun, at der er nogle andre, der vil tage kampen mod det rigtige Skolevæsen i Politikernes Verden.
No comments:
Post a Comment