Når det er forår, må man godt være lidt simpel. Man må nærmest alt når det er forår.
Solen blændede mig idag, igennem mine solbriller, så meget, at noget af min makeup røg af. Den skulle lige vise hvad den kan, nu den har været væk så længe. Jeg cyklede, og når jeg holdt stille kunne jeg mærke, at den varmede.
Gad vide hvordan verden ville være, hvis det altid var forår? Ville alle så altid være lidt gladere? Lidt mere forelskede? Lidt mere nydende?
Færre ville gå ned med stress, have brug for terapi og psykologhjælp? Flere ville blive kærester? Alle ville gå rundt og nynne og småsynge hele tiden - (Eller det er måske bare mig? - i sidste uge cyklede jeg syngende forbi en dame, der hyldede mig stort for min sang. Nogle dage senere nærmest skrålede jeg(måske tilskyndet af damen), i det jeg kørte forbi en gruppe teenagepiger, der højlydt fnisede en ekstra omgang på min bekostning. Ellers kigger folk bare lidt, men nu har jeg også dæmpet mig lidt igen).
Eller ville man blive træt af foråret og solen? Blive forårsdepressiv? Slå op med hinanden? Og ville man så blive gladere igen hvis det alligevel blev vinter? Kan man blive træt af anemoner? Er der mon nogen, der er træt af forår?
Det tror jeg faktisk ikke... Gad vide om der findes et land, hvor det altid er forår?
Hvis der er, finder jeg det en dag.
(Med mindre nogen piller den idealistiske forårskuller af mig... Men det synes jeg nu ikke man skal... Men gad vide om man kan?)
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment