Greetings from Miss Ann

"You may go aboard the plane, but your baggage wont make it. They will follow in 24-48 hours. Are you prepared to travel like that?"

Jeg var overhovedet ikke klar "til at rejse paa den maade", nej, saa denne meddelelse i Heathrow airport, slog mig lidt ud. Jeg var stadig paa den boelge af nervoesitet, der havde ramt mig paa vej til Kastrup lufthavn. I London rendte jeg forvildet rundt i de forkerte terminaler og havde ikke lang tid til skiftet, hvorfor jeg altsaa var forsinket og noedt til at acceptere min bagages skaebne.
Flyveturen videre til Afrika var derfor ikke den bedste. Men jeg faldt i soevn, og naaede godt frem. Kludrede lidt rundt for at faa lavet mig et visa til mit ophold, og tog derefter en dyb indaanding for at gaa hen og se bagage-situationen i oejnene... Jeg gjoerde et hurtigt stop, der hvor bagagen rullede - og saa til min overraskelse som det foerste - mit eget store, tunge stykke bagage komme rullende.
Og pludselig var alt godt igen... Jeg blev hentet af min gode, gamle ven Ruth, fik morgenmad og kaffe, pakkede ud - og et par timer efter, er jeg paa vej til Bingham Academy, for at starte min praktik.
Resten af dagen bliver en god blanding af moedet med det nye og det kendte. Der er laerere jeg husker fra sidst jeg var der, i 2007, steder, vagter, lugte, maden, kaffen, osv. Og saa er der alle de nye ansigter, forandrede bybilleder, og ikke mindst, savnede ansigter, der ikke laengere er at finde.

Jeg skal vaere "student teacher" i Kindergarten 2, som er boern paa 5-6 aar. De er meget smaa og meget soede, og jeg blev hurtigt gode venner med dem.

I det jeg saetter mig ned paa gulvet hos boernene, jeg lige er blevet praesenteret for, er der en dreng der kigger paa mig mens han stolt hvisker "I'm five", og viser det med den ene haand. Jeg ville gerne have vist ham, hvor gammel jeg er med fingrene, men har ikke lige 25 fingre til raadighed, saa jeg smiler bare voksent og anerkendende og foeler mig gammel...
I pauserne staar jeg ind i mellem i staff loungen og flagrer lidt, men generelt er der mange laerere, der kommer hen og byder mig velkommen, spoerger interesseret til hvem jeg er, og de synes det er cool, at jeg er fra Danmark og aergeligt, at jeg kun er her 3 uger, og saa er de fleste ioevrigt fantastisk amerikanske... (Gotta love 'em, man, everything is just cool and great and stuff like that...)
Jeg har endda faaet en kurv med en masse "Velkommen til Bingham Academy" papirer, mapper, osv., og nogle smaa gaver. Det bedste var brevet fra "The Bingham team" som byder mig varmt velkommen, og haaber, at jeg i loebet af de naeste uger vil finde mig til rette i mit nye hjem... (Her ved jeg dog ikke helt, om jeg skal foele mig helt utrolig meget velkommen, eller en smule misforstaaet, eftersom jeg jo rejser igen om 3 uger - men mon ikke jeg vaelger det foerste...)

Kaffen er stadig skoen, etioperne er stadig de smukkeste mennesker, og selv regnen som er ret voldsom i oejeblikket er til en vis grad bare dejlig.

Saa livet er godt for Miss Ann so far... It is good to be back!