En af grundene til, at jeg elsker 1. klasse, er tegninger som denne. Måske er det bare fordi jeg er nyuddannet, men det går lige i hjertet på mig. Denne hænger i klassen, og så har jeg fået en næsten identisk, som jeg stolt har hængt op hjemme på min egen væg.
Jeg har også en masse tegninger med flere tal eller mennesker, der synger. Og en utrolig stor, malet trænøgle, en guirlande af piberensere (som jeg også gerne måtte bruge som armbånd), diverse perleplader og en stor tegning af en burger og en drink med sugerør.
Jeg har været lærer i syv en halv måned nu. Jeg tager madpakke med næsten hver dag (en meget uinspirerende en, men dog en madpakke), jeg går tidligt i seng (ind i mellem) og jeg er blevet så vant til at stå tidligt op, at jeg ikke engang kan sove særlig længe i weekenderne længere (det er lidt ærgerligt).
Jeg lyder meget voksen, hvis jeg selv skal sige det. Jeg føler mig nu ikke så voksen.
Som ny (eller måske som pige? Eller måske bare som menneske?) kan man godt hæfte sig lidt mere ved de ting, der ikke lykkes. Og det er nok derfor, at børnenes umiddelbare, banale udsagn om, at jeg er sød, er så opmuntrende. Jeg er stadig træt af, at det ikke er det hele der lykkes, at børnene ikke er lige nemme at få ro på altid, at jeg ikke når alt det, jeg gerne vil, osv. Men det er altid rart når nogen siger, at man er sød. Børn er gode til sådan noget. Og man tror på, at de mener det.
Voksne burde være lidt bedre til at sige til hinanden, at de er søde. Men kun hvis de mener det.
I matematik har vi for nylig lært om årets måneder, datoer, klokken og andre målbare emner. Vi har lært knoreglen - at man kan huske hvor mange dage der er i de forskellige måneder ved hjælp af knoerne på en knyttet hånd. Der viser sig dog, at der også er andre regler vedrørende knoer, der er vigtige at huske.
I hvert fald var der en, der eftertænksomt kigge på sin knyttede næve og knoerne, da jeg spurgte om nogen kunne huske hvad det var knoreglen var.
"Man må ikke slå med den", sagde han.
Den knoregel er på en eller anden måde meget mere væsentlig end den anden. Indrømmet - det har ikke så meget med matematik at gøre, men til gengæld vil jeg sige, at vi her - ganske integreret i undervisningen - berører den der almene dannelse, som folkeskolen også skal give børnene. Det er i hvert fald godt at få slået fast.
Ane er sød og man må ikke slå. Så langt så godt.
No comments:
Post a Comment