Jul i lærerens verden

"Det er faktisk ret sindssygt, det nissen har gjort hjemme hos mig", kom en af mine 8-årige elever og sagde den anden dag. "Den har lagt nogle ting til mig, et sted, hvor det faktisk er helt vildt svært at komme ind, så det burde egentlig være helt umuligt for den?!"

Han forklarede lidt mere om det sted, nissen havde lagt noget og lød oprigtigt imponeret. Og det lyder da også ret sindssygt.

December i indskolingen er noget helt særligt. Der er julehyggen, stearinlysene og julemusikken. Der er risengrøden, pebernødderne og julehistorierne. Så er der pakkekalendrene. Og julekalendrene i fjernsynet, der gør, at børnene sover alt for sent. Der er de store mængder søde sager og sukker, de indtager, så de er helt speedede. Og så er der alle de julearrangementer, de render til, som gør dem helt kulrede. Mest af alt, er der tanken om juleaften og alle gaverne - de tænker så meget på det, at de unægteligt har sværere ved at koncentrere sig om matematikopgaverne. Og så tuder de hele tiden.

Samtidig er deres lærere - inklusiv hende fra lærerens verden, så klar til ferie, som de sjældent har været før. Sådan virker det i hvert fald. (Jeg tror desværre, at det har noget at gøre med den reform, der ikke benævnes yderligere på denne side.)
Der tælles dage, timer, næsten minutter. Hos voksne, så vel som børn.

Børnene er heldigvis stadig søde. For det meste. Ofte. I hvert fald ind i mellem. Men vi glæder os til december er færdig.

Vi sad i musiktimen den anden dag og øvede julesalmen "Et barn er født i Betlehem". I den forbindelse talte vi om de tre vise mænd og hvad det var for gaver, de havde med.
"Var det ikke...." begyndte en dreng tøvende... "Guld, ragelse og så et eller andet?"
Jeg måtte tage en dyb indånding for ikke at grine og vi fik en fin snak om forskellen på ragelse og røgelse.
I dag talte vi om julegaver. Samme 8-årige dreng, som var imponeret over nissens evner til at gemme ting, fortalte, at hos ham gav de ikke hinanden julegaver. Julemanden kom simpelthen og lagde gaverne under træet om natten!? Han lød igen temmelig imponeret.
Nogle fortalte at de prøvede at finde julegaverne hjemme hos dem, så de kunne åbne dem før det blev jul. En sagde, at hans far havde sagt at de ikke fik julegaverne, hvis de fandt dem.
"Det er garanteret løgn", svarede en anden hurtigt - "forældre lyver altid - især når det er jul!"
Vi snakkede lidt om, hvorfor forældre mon havde en tendens til at lyve op til jul - og om at det på nogle områder gav mening - i forhold til det med julegaverne. Alligevel blev jeg inden i lidt trist ved tanken om, at et barn havde en opfattelse af at forældre altid lyver. Jeg tror i allerhøjeste grad, at han har ret. Det er det, der er lidt trist.

En dreng kom hen til mig for nogle dage siden og bad om et plaster til hans finger. Han havde dagen før været i gang med en julegave til hans mor og havde skåret sig. Det havde gjort ret ondt.
"Men jeg kunne jo ikke sige til min mor, at jeg havde skåret mig, for gaven skal jo være en overraskelse, så jeg sad bare derhjemme og havde ondt i fingeren hele dagen i går."
Det var et meget lille sår, men han fik et stort plaster, og jeg forsikrede ham om at hans mor helt sikkert bliver meget glad for gaven.

Tag ikke fejl. Børnene er megasøde!
Og læreren fra lærerens verden har ferie om 3 arbejdsdage og en weekend. Glædelig jul!