Tudelæreren og de største ballader

Som barn havde læreren altid svært ved at udtrykke, når hun var rørt. Hun græd, når hun havde slået sig, eller når storesøsteren drillede, men fældede aldrig tårer til sørgelige film, begravelser og lignende. Det irriterede hende grænseløst og hun husker særligt, da hun sad i biografen og så Titanic og spændte i hele kroppen for at presse bare en enkelt tåre ud. Storesøsteren sad og hulkede ved siden af - det gjorde det ikke ligefrem bedre.

At hun med alderen og erfaringen er blevet mere rørstrømsk, ser hun derfor som en stor fordel. Ofte føles det godt at få tudet lidt og læreren er nærmest lidt stolt af sig selv, når det sker...
Eller det vil sige... Til tider er det begyndt at ske lidt for meget. Det har nok noget med lærerens alder at gøre.
Men det kan være lidt problematisk, når læreren i hendes temmelig mange musiktimer, bliver rørt hver eneste gang børnene synger en stille sang. 
Veninderne ved også godt, at når læreren er lidt bedugget, rinder der nemt en lind strøm af tårer over små, mindre væsentlige ting. De rummer det flot og det hænder også, at de selv får lidt våde kinder. 

De sidste par måneder er læreren ofte blevet ramt af rørstrømskheden. Det er sket, når hun kom i tanker om, at hun skal slippe de kære 3. klasser, som hun har haft de sidste tre år. At det samtidig er de børn, hun har haft de første tre år af hendes lærerliv, gør det ikke mindre svært at skulle give dem videre.
Læreren er derfor ikke det mindste overrasket over reaktionen. Dog må hun erkende, at det ikke er så smart sådan at gå rundt og småtude i tide og utide, når man nu prøver at være voksen og alting.
Hun har derfor været nødt til at udvikle et par tricks for at få det til at gå væk. Som regel virker det at tage en dyb indånding ind gennem næsen, synke og rømme sig. Hvis det er slemt, giver hun lige sig selv en lille peptalk. "Tag dig nu sammen, Ane".

I dag blev hun udfordret, for i dag skulle hun fortælle børnene, at hun ikke skulle være deres lærer næste år. Det var lidt som om, at uanset hvor mange af tricksene hun gentog, steg mængden af vand i hendes lærerøjne.
Måske børnene ikke opdagede det helt... Lidt kunne de helt sikkert fornemme. Men læreren fik sagt de vigtige beskeder med lidt af en kartoffelstemme og så frem imod, at der i dag tilfældigvis lå en ekstralang cykeltur foran hende.

Her var hun ikke i tvivl om, hvad hun skulle gøre. Der er nemlig en ting, der virker helt perfekt, hvis hun er i tudehumør og alene. Det erfarede hun, da hendes nære veninde for nyligt flyttede fra hende, hvor hun også tudede i stor stil: Store, fede ballader!
Celine Dion, Ed Sheeran, Toni Braxton. Alt med strygere, moll-riffs eller sørgelige duetter. Uanset hvad temaet i balladerne er, kan det overføres til noget aktuelt. Det er det gode ved ballader. Spotify har en optimal playliste: "De største ballader".

Og på den måde får læreren tudet igennem, og så går det hele fint.
Måske andre derude har det på samme måde. Derfor følger nedenfor et par udvalgte ballader af de allermest tudevenlige.

Celine Dion: Think Twice
https://www.youtube.com/watch?v=roF9B_rJKhs

Paul McCartney: Let it be
https://www.youtube.com/watch?v=fyaKumcg050

Beverley Craven: Promise me
https://www.youtube.com/watch?v=EmTBKbyaEjU

Rasmus Seebach: Flyv Fugl
https://www.youtube.com/watch?v=yyF1gr1zf9g

LeAnn Rimes: How Do I live without you
https://www.youtube.com/watch?v=1Olo8gzgpC4

Fortsæt selv... Eller find "De største ballader" på Spotify.  Glædelig tudetirsdag. Alt er godt.