Og ja, måske lyder det som om, at den gode lærer overdriver en smule. Men hvis man tænker på, at der er 200 skoleuger per år, så har læreren altså brugt tid med 3. klasserne i 600 dage over de sidste 3 år. Det er altså ret mange dage. Nok til at lære hinanden ret så godt at kende. Nok til at tude. Især, når man ikke er så god til det med farvel.
De fleste af børnene var gode til at sige farvel. De var ret optagede af det med om læreren kom til at tude, og når hun gjorde, var det altså bare lidt sjovt og spændende. Det er fair nok.
Læreren modtog som sagt mange afskedsbreve. Den følsomme læser vil herunder forstå hendes tuderier en smule bedre.
Der var hæftet, hvor en hel klasse havde tegnet lærerens anemone-tatovering.
Der var de korte og præcise.
De ærlige.
De højtidelige.
De meget følelsesladede.
De søde. (Det var de nu alle sammen!)
Og så dem, der lige gjorde særligt indtryk. (Det gjorde de på en måde alle sammen.)
Læreren vil gerne være god til at forklare. Og hun vil gerne være sød og hjælpsom og savner og god til at synge og lave seje dansetrin. Men er der noget, hun gerne vil, så er det at tale om alle vigtige ting, så alle bliver gode venner.
Af samme grund har hun Andy Warhol hængende på hendes væg.
Men at man gerne vil noget, er jo ikke det samme som at man kan det. Og derfor gjorde netop den afskedshilsen ekstra indtryk.
Og derfor - og af mange flere grunde, var det svært at tage afsked med de kære børn.
De tre første år og den første afsked er overstået. En slags æra for læreren. Hun siger hermed tak for nu til de læsere, hun måtte have. (Hun er glad for og beæret over hver og en af dem.)
Fra næste år er hun tilbage i 1. klasse og kan derfor så godt som garantere, at der bliver masser af citater, oplevelser og stof til eftertanke her på bloggen til dem, der fortsat har lyst til at læse med.
Og nu holder hun ferie.
I sidste uge var hun på festival og levede vildt. Nu tager hun på vandretur og lever simpelt.
Længe leve lærerens søde børn og længe leve lærerens forunderlige verdenen.
Men lige nu, mest af alt, længe leve lærerens ferie.
God sommer derude!!
No comments:
Post a Comment