Læreren og hendes aftaler

Det er flere måneder siden, at læreren gav lyd fra sig herinde. Det er ikke et godt tegn. Det er ikke børnenes skyld. Det er jo nok lærerens egen skyld, men spurgte man hende, ville hun i sit forsvar bebrejde travlhed, kaos og frustration over den der skolereform. Heldigvis taler vi ikke om den herinde. Læreren er desværre helt vildt dårlig til at overholde hendes aftale om ikke at være et brokkehoved. Det er ikke så godt. Hun burde skamme sig eller ændre sin blog til at hedde "Brokkehovedets verden". Det med at ændre navnet er en dårlig ide, så løsningen må blive, at hun skammer sig. Og det gør hun, for hun taler næsten dagligt med børnene om, hvor vigtigt det er at overholde aftaler.
Aftaler om at tie stille, om at lade være med at fjolle, om at arbejde godt, osv. Tænk hvis børnene vidste, at deres lærer prøvede at lære dem noget, hun ikke selv kunne. Gisp.

Måske ved de det godt, for de er blevet så store og kloge. Kloge, det har de nu altid været, men de er vokset og går i 3. klasse og det får dem til at virke endnu klogere.
I 3. klasse må man have telefoner med i skole (selvom de skal ligges i en kasse i klassen indtil SFO'en starter). Og man må holde pause i de stores skolegård (hvis der er en voksen, der går med derover). Og så skal man lære at dividere (i slutningen af 3. klasse).

Læreren følte sig virkelig lille allerede i slutningen af 2. klasse. (Ikke bogstaveligt - det sker vist aldrig!)
Hele 2. årgang var på stranden lige inden sommerferien. Det havde været planlagt længe og tanken var, at det selvfølgelig var godt vejr d. 24. juni. Tak for lort (undskyld børn!), Danmark.
Vandet var 11-12 grader og som timerne gik blev både voksne og børn mere og mere forfrosne. Det førte til en snak blandt de voksne, hvor læreren stod og pralede med, at hendes forældre er vinterbadere - faktisk på selv samme strand. Som de voksne stod der og klaprede tænder, undrede de sig. En ting er at stille sig ud i vandet i badeshorts og tyk, ulden sweater og fremstamme: "Ikke længere ud, børn". Men decideret at betale penge for at tage en dukkert flere gange ugentligt? Det er da virkelig til at undre sig over.
Men tænk, bedst som de stod og undrede sig, kom selveste lærerens mor løbende ned på stranden. Hun havde selvfølgelig været ude at bade og set en masse børn. Gad vide om det var hendes lærerdatter, der var på tur havde hun tænkt, og det skulle selvfølgelig lige tjekkes. Læreren var ret overrasket, for hun havde ikke sagt noget til moren om, at hun var på stranden den dag. Og der findes trods alt mange skoler med mange lærere i København og omegn. Men ok - det er nok sådan noget, mødre kan.
For det var jo hendes lærerdatter og det var især spændende for børnene at se lærerens mor. "Ane, hvem er det?", spurgte de overraskede og nogle blev helt forvirrede, fjollede og kulrede, da de hørte, at det var lærerens mor.
"Ane er min matematiklærer", sagde en, "og hun er rigtig god til matematik". Det blev lærerens mor glad for at høre og hun smilede sødt til alle børnene.
Og så var det, at der kom en pige hen og hilste på lærerens mor, efterfulgt af ordene: "Det er en sød datter, du har". "
Det ved jeg godt", sagde moren, meget mor-agtigt, og her vidste læreren ikke helt, hvad hun skulle gøre af sig selv.
For når ens mor og en 9-årig pige, som man er lærer for, står og har sådan en samtale om en selv, så er der noget, der føles meget omvendt. På en ret sød og smigrende måde. Og læreren kan bestemt godt lide, når hun ikke føler sig så voksen.

Hun er dog stadig 30 år. Det husker de fleste børn tydeligt og de minder gerne læreren om det ved at sige: "Ane, du er 30 år". Læreren forsøger altid at tysse på dem, men det har ofte modsat effekt.
En af pigerne kom dog efter sommerferien forvirret hen og sagde: "Ane, jeg har glemt hvor mange år, du er". Bedst som læreren lettet forsøgte at understrege, at det ikke gjorde så meget, fortsatte pigen : "Eller vent - du er 20 år, ikke?!"
Det er for det meste ikke så godt, hvis en lærer lyver, men i dette tilfælde, var det selvfølgelig det eneste rigtige at gøre.

Senere samme dag, fortalte en af de andre børn pigen, at læreren er 30 år. Snart 31,  faktisk (Puha, der skulle tysses!). I sidste uge opdagede en af børnene, at læreren bruger en facitliste når hun retter matematikopgaver. Han troede hun bare regnede det hele i hovedet på nul komma fem.
På samme måde finder børnene selvfølgelig en eller anden dag ud af, at læreren nogle gange laver aftaler, hun ikke kan holde. Og at hun til tider laver alt mulig lort (undskyld igen, børn). Og at hun synes, at statistik og sandsynlighed er svært. Og at hun er dårlig til at spille på bas og guitar (hun øver sig dog ind i mellem). Og at hun ryger. Og drikker. Og så videre.
Måske ved de det allerede.
Med hensyn til aftalerne, skal de bare vide, at hun prøver.